Delvis syge/raskmelding

Når du er syg i lang tid er der risiko for, at du mister din tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan en delvis syge- eller raskmelding være en rigtig god ide, hvis du trods din sygdom kan klare at arbejde nogle timer om ugen. På den måde får du mulighed for bedre at holde fast i dit arbejde.

En delvis syge- eller raskmelding fungerer på den måde, at du sammen med din arbejdsgiver aftaler, hvilke arbejdsopgaver- og hvor mange timer om ugen, du kan klare. Det vil i den forbindelse ofte være klogt at inddrage lægen, så planen er forsvarlig.

For at kunne melde dig delvis rask eller syg er det en forudsætning, at du snart kan vende tilbage til dit arbejde i fuldt omfang. Desuden skal du være sygemeldt i mindst fire timer om ugen, og så skal Jobcenter Randers godkende aftalen.

Muligheden for delvis syge/raskmelding vil altid blive undersøgt, når du modtager sygedagpenge